Det udfordrende vejr har været med til at udvikle teknikker i marken, hvor man arbejder intenst med "løvdækkekontrol", der klippes, bindes op og rettes til, så drueklaserne får så meget sol og modenhed som muligt. Arbejdet i markerne har været med til at løfte kvaliteten af vinene derop, hvor resten af verdens vinhungrende forbrugere har fået øje på - og smag for - den forholdsvis lille produktion. Dygtige vinmagere laver rene, ranke, elegante vine med afbalanceret frugt, god fylde og en fin mineralitet. Så populære er de blevet, at den vinproducerende nærmeste nabo, Australien, har fået mærkbar konkurrence af importeret new zealandsk sauvignon blanc på deres egen hjemmebane.

Terroir - så småt på vej

I nye vinlande som her New Zealand, er man mere optaget af de berømte vinproducenter end af klima og geografi - i modsætning til fx Frankrig, hvor alt mere eller mindre tager udgangspunkt i "terroir". Men områder som Central Otago og Marlborough bliver nu mere fremhævet på grund af kvalitet end fx Gisborne og Hawkes Bay - så geografien får mere opmærksomhed og der bliver i de senere år også investeret i at etablere vinmarker på solvendte bjergskråninger, fremfor at tænke fladt, stort og nemt.

Meget lang høstsæson

I New Zealand kan man se vinhøst helt fra februar til juni, startende fra vinmarkerne i nord til afslutningen af det kølige Central Otago i syd. Uanset høsttidspunkt, så er alle landets vinproducenter enige om, at når vinen er klar, kommer den på flasker med skruelåg. 

En langsom start på vinen

Vin og politik har ikke haft det bedste forhold op gennem det 19. århundrede i New Zealand. En meget stærk alkoholbevægelse fik gennemført et alkoholforbud i 1919, og stemningen omkring de spirituøse produkter har haft den efterklang, at det først var helt fremme i 1990, at man kunne købe vin i supermarkederne.

De mest populære druer:

Grønne: sauvignon blanc, chardonnay, pinot gris, riesling

Blå: pinot noir, merlot, syrah